Da jeg i forgårs var i Rema-1000 for at handle sammen med min kone, lærte jeg to ting om bekymringens væsen. Af frygt for corona-smitte nægtede min kone blankt at gå rundt inde i butikken, hvor der var en del kunder.
Rema-1000 har ellers gjort deres bedste for at mindske smitterisikoen med håndsprit, advarselsskilte og ekstra afstand i køen. Men det var ikke nok, mente hun.
Jeg ville gerne gå ind men havde ikke penge med. Vi lavede derfor den arbejdsdeling, at hun ventede for enden af kassebåndet ved udgangen med pengene, mens jeg købte ind. Da jeg nåede frem til kassen og møjsommeligt havde stablet varerne op på båndet, var der imidlertid hverken penge eller kone i sigte.
Lettere irriteret fòr jeg ud af butikken og fandt hende bag en stabel sække med rhododendron spagnum. Der stod hun helt upåvirket og talte i telefon. Episoden i supermarkedet har fået mig til at tænke på, hvor forskelligt vi mennesker forholder os til bekymringer.
Af en eller anden uigennemskuelig grund er min hjerne indrettet sådan, at trusler om corona-virus, massedød og jordens undergang åbenbart er nemmere at håndtere for mig end risikoen for den totale ydmygelse foran en ventende kø og en 17-årig kasseekspedient.
Tankemylder og den onde cirkel fra helvede
I en tid med corona-pandemi og kaos i det meste af verden ville det være mærkeligt, hvis du ikke var bare en smule bekymret. Og hvis du som jeg ikke er bekymret over det, så er du måske bekymret over at være bekymret. Hvilket jeg i øvrigt også er for tiden.
Og det bekymrer mig faktisk en smule for at blive i bekymrings-terminologien. Det er den egenskab hos mennesket, som den amerikanske blogger og forfatter Mark Manson kalder ”Den onde cirkel fra helvede.”
Vi er i stand til at tænke tanker om vores egne tanker, og inden du ved af det, er du i panik og din knold er ved at sprænges af tankemylder.
Her er 8 ting, der kan gøre dig lidt klogere på dig selv og dine bekymringer:
1. Det ukendte gør os utrygge
Hjernen er bygget op i netværk med millioner af nervetråde. Hver gang du gør en erfaring lagres den i netværket. Hvis du står overfor en udfordring, du ikke har prøvet før, bliver hjernen urolig og bekymret.
Den har ikke nogen direkte erfaringer at trække på. Det er naturligt. Anette Prehn beskriver det glimrende i sin i lille bog ”Stjernen i hjernen”, hvor hun kalder fænomenet ”fremtidståge”. En måde at overvinde den slags bekymringer på er at minde sig selv om, at du har stået i svære situationer før, og at de altid løser sig.
På den ene eller den anden måde. Du har måske ikke oplevet en corona-krise før, men så har du prøvet noget andet, der gav dig brugbare erfaringer. Fokuser på dig selv og dine ressourcer og ikke på alle mulige fremtidsscenarier, du alligevel ikke kan gøre noget ved.
2. Tanker er ufarlige ”spådomme”
Bekymringstanker ledsages ofte af ubehagelige følelser som frygt, og det er egentlig bare et tegn på, at sindet mener det alvorligt. Du skal være på vagt nu, makker. Selvom både tankerne og følelserne er meget ubehagelige, er de dog ikke farlige.
Truslen er et fatamorgana inde i dit hoved. At du er dødtræt i hovedet, at din krop summer og sitrer, at du sveder og har hjertebanken alt imens dit sind bilder dig ind, at du er smittet med corona og skal dø i morgen. Det er bestemt ikke en rar tanke, men den er ufarlig. Lyt til den, mærk følelsen og vid, at det er harmløst.
En anden strategi er at sætte lup på tanken. Spørg dig selv. Er det overhovedet realistisk, at det går så galt? Hvad taler for og hvad taler imod?
3. At bekymre sig er naturligt
Alle har bekymringer for bekymringer og frygt er en del af vores natur. Din hjerne har til opgave at beskytte dig imod trusler, og den scanner hele tiden omgivelserne for farer. Når sindet har spottet en mulig fare, får du en advarsel i form af en bekymringstanke. Der findes et navn for mennesker, der ikke bekymrer sig om noget. Børn. Og psykopater.
4. Byd tanker velkommen – og find ro
Forestil dig at du står på dit værelse, og der står ti mennesker udenfor og hamrer på døren. De vil gerne ind, og det vil du ikke have, så du spærrer døren og kæmper imod, alt hvad du har lært. Sveden drypper af dig, musklerne skriger af smerte.
Det er temmelig hårdt, ikke? Hvis du nu i stedet for åbner døren og lader dem komme ind, så falder trykket omgående. De stopper med at banke og råbe og fordeler sig i rummet og småsludrer i små klynger. Det er det samme med tanker. Hvis du lukker dem ude, så blive de virkelig trælse. Sig god dag og byd dem indenfor. Lad være med at diskutere med dem. Bare iagttag dem og se, hvor åndssvage de ser ud.
5. Bekymringer formerer sig
Sindet er konstrueret sådan, at det forstærker de tanker du har. Så hvis du tænker mange negative tanker, grubler over fremtiden, så tilbyder sindet endnu flere tanker af samme type. Det handler igen om din sikkerhed.
Hvis du er truet, så bliver du mindet om alle mulige andre potentielle trusler. Derfor er det helt normalt, at du bliver endnu mere bekymret, når du er bekymret. Det bedste du kan gøre er ikke at gøre noget. Reager ikke. Så falder det til ro af sig selv.
6. Identifikation giver tanker energi
Jeg har skrevet det før, og nu gør jeg det igen. Du er ikke dit sind og dermed er du ikke dine tanker. Det er ikke dig, der bekymrer dig. Det er dit sind. Det er dets job. Når du lever dig ind i en bekymring, det kaldes også at være ubevidst, altså ikke nærværende, så giver du energi til bekymringen, som så igen sætter fut i følelser som angst. Jo mere benzin du hælder på jo større bål.
7. Du styrer selv din opmærksomhed
Undersøgelser viser, at du tænker adskillige tusind tanker i døgnet. Mange af dem er de samme, der kommer forbi igen og igen. Dem kan du ikke styre. Du kan til gengæld styre din opmærksomhed.
Når du slapper af i opmærksomheden, dvs. anstrenger dig mindre i hovedet, og i kroppen, falder du automatisk mere til ro. Så kan du iagttage tankerne uden at de river dig med - eller fokusere på dit hækletøj. Prøv selv.
8. Du kan ikke kontrollere alt
De gamle stoikere har vidst det længe, og nu får du også tippet. Livet bliver meget nemmere, når man fokuserer på det, man selv kan påvirke og giver slip på det, man ikke kan kontrollere. Udfordringen er så at finde ud af, hvad man skal bruge energi på og hvad man er bedst tjent med bare at acceptere.
9. Bekymringer er meningsløse
I og med at man ikke kan kontrollere verden, så er det meningsløst at bekymre sig. Du kan potentielt blive ramt af en milliard nederdrægtige ulykker i dit liv, og der er ingen mulighed for, at du kan forberede dig på det hele. Hvis du kan indse, virkelig indse, at det ikke giver nogen mening at bekymre sig, så kan du også slippe bekymringerne. Den gode nyhed er nemlig, at hjernen ikke opretholder en adfærd, der ikke gavner dig. Hvis du modsat ikke kan indse det, så vil bekymringerne fortsætte.
Læs også
Få inspiration til, hvordan du takler bekymring og angst her:
Uden angst. Sådan slap jeg af med de negative tanker. Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane. Lindhardt og Ringhof 2024.
Kunsten at være fucking ligeglad. En anderledes guide til et godt liv. Mark Manson. Memoris. 2018.
Hvordan man overvinder sig selv og yder sit bedste. Torben Hanson. Gyldendal. 1990.
Stjernen i hjernen. Anette Prehn. Dafolo. 2018.
Nuets kraft. Eckhart Tolle. Borgen. 1997.
Lev mere – tænk mindre. Pia Callesen. Politikens Forlag. 2017.
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev via linket og få besked, når der kommer nyt. Det er ganske gratis. Anbefal gerne til venner, hvis du er tilfreds. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller Linkedin eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
Comments