Selvkærlighed. Bare det at høre ordet er nok til, at mange mænd – og muligvis også kvinder –vil gå ud og kaste op i den nærmeste skraldespand. For alt det her med selvkærlighed og selvomsorg er vel bare noget bullshit, som en flok hippier i hørkjortler har udtænkt i en ordentlig koger?
Faktisk ikke. Selvkærlighed eller på engelsk self compassion er en vigtig bestanddel i mange typer meditation, og det spiller en overraskende stor rolle for vores mentale sundhed. Det er ikke noget, jeg påstår. Det er der faktisk forskning, der viser.
Men hvad er self compassion egentlig for en størrelse, og hvorfor er det bedre at møde sig selv med medfølelse og kærlighed end at slå sig i hovedet med en våd kæp?
Hvad betyder selvkærlighed
I sin grundlæggende form handler selvkærlighed om at behandle sig selv med samme omsorg og respekt, som man ville behandle en ven, der har det svært. Det er der mange af os, der ikke er særlig gode til. Det kan være svært at være omsorgsfuld og rummelig overfor sig selv, hvis man føler, at man fortjener at blive pisket med brændenælder.
Selvkærlighed og self compassion er i sprog-familie med selvomsorg, egenomsorg og selv medfølelse.
Du kender det sikkert. Du bliver stresset, vred eller ked af det over noget. I stedet for at være tro imod det, du føler og støtte dig selv, melder tvivlen sig. Inden du ved af det, har du vendt det kritiske blik indad og er i fuld gang med at pille dig selv ned, fordi du er flov over dine følelser og reaktioner.
Måske var det min egen fejl, at jeg fik et slagtilfælde, tænker du. Jeg kunne bare have sagt nej til at arbejde 87 timer om ugen. Faktisk bør jeg være taknemmelig for, at jeg har et job. Også selvom min familie er ved at falde fra hinanden.
Eller også spekulerer du over, om det er dig, der er sart, når du ikke tænder på at blive slikket i øret af en unavngiven københavnsk overborgmester. Og ja. Det kan sagtens være, at du er sart, besværlig, kedelig, slap osv., men det er sådan set sagen uvedkommende.
Dine følelser er signaler fra sindet, og de er som de er, uanset om du synes, at det er træls eller ej. Det er ikke dig, der er noget galt med.
Når de svære følelser dukker op, har du basalt set to muligheder. 1) Gøre modstand og benægte. Hvorfor det er en dårlig idé, vil jeg komme ind på senere. 2) Acceptere følelserne som de er og forsøge at rumme dem. Selvkærlighed med andre ord.
Derfor. Det er muligt, at du ikke skal give Frank Jensen (S) en springskalle midt under festen, men kæmp ikke imod modstanden. Accepter at noget i dig stritter imod, og du har lyst til at råbe »Klamme fætter!« og gribe ud efter den totenschlæger, du altid går med i baglommen. Ros dig selv for, at du ikke gør det.
Self compassion er sundt for psyken
Ifølge forskningen er selvkærlighed forbundet med psykisk sundhed. Jo bedre du er til at være omsorgsfuld og medfølende overfor dig selv jo mere mentalt sund. Du har sandsynligvis et højere selvværd, er mere glad og optimistisk og er mindre vred.
Omvendt har lav selvkærlighed hos voksne vist sig at være forbundet med negative følelser, neurotisk adfærd og symptomer på psykisk sygdom. Forskere taler også om begrebet negativ self compassion.
Negativ self compassion er, når din indre drill sergeant har taget magten i dit hoved, kommanderer dig rundt og kritiserer dig i et væk. At have sådan en karl i hovedet er ikke overraskende forbundet med negative følelser og depression.
Selvkærlighed ændrer hjernen
At selvkærlighed virker kan forklares med den måde vores hjerner er skruet sammen på. Den menneskelige psyke består af milliarder af nerveceller, der sender signaler og forbinder sig til hinanden på kryds og tværs i et gigantisk netværk af sammenkædede følelser, tanker, erfaringer og fysiske sansninger, der er under konstant forandring.
Det kaldes med et fint ord for hjernens plasticitet. At hjernen hele tiden er under forandring betyder, at du kan sætte dine tanker og følelser sammen på nye måder, der er mere hensigtsmæssige for dig. Måden du gør det på er ikke at tvinge de negative og selvkritiske tanker væk. Modstand og fornægtelse fører bare til endnu mere stress og selvkritik.
Derimod viser forskning, at den bedste måde at slukke et brændende bål i dit indre på er at tillade de svære følelser og tanker at være der uden at kræve, at de forandrer sig. Kernen i stress er at noget skal være anderledes. Derfor skaber du blot mere stress og indre uro ved at forsøge at tvinge de ubehagelige følelser og tanker væk.
Giver du derimod tankerne og følelserne plads og rum til at være som de er lige nu, så giver du dem mulighed for at brænde ud helt af sig selv. Det er præcis det, self compassion går ud på: At skabe et venligt rum indeni dig, hvor du bevidst omfavner det svære med medfølelse og kærlig omsorg men uden at kræve at det ændrer sig.
Jeg elsker mig selv
Den amerikanske selvhjælps-guru Louise Hay blev i 1970erne verdensberømt på at prædike selvkærlighed, fred og evig lykke. En af hendes foretrukne metoder var at benytte bekræftelser eller affirmationer, som det også kaldes.
En affirmation er en slags selvopfyldende profeti, hvor du f.eks. siger sætningen ”jeg elsker mig selv”. Enten inde i dit hoved eller mens du står foran et spejl og kigger dig selv i øjnene og spekulerer på, hvorfor du ikke fik bortopereret den vorte under næsen.
Ideen er at hvis du siger det til dig selv tilstrækkeligt mange gange, så begynder din underbevidsthed til sidst at tro på det. Personligt tvivler jeg dog på, at du opnår selvkærlighed ved at stå og terpe terapeutiske fraser foran et fedtet spejl, mens naboen ringer 112, fordi han tror, at du er blevet hvervet af en satankult.
Selvkærlighed og selv medfølelse er noget du bygger op indeni lag for lag når du tillader dig selv, at det er svært ind imellem. Du må gerne være vred, stresset eller ked af det. Du må gerne have en dårlig hår-dag – eller endda et helt år eller fem.
Hvis du tilmed viser dig selv i praksis, at det er okay at være uperfekt, er det endnu bedre. Send den forbandende e-mail til chefen selvom du ikke har nået at tjekke den for stavefejl. Accepter at stuen er rodet. Hold fri og læg dig under dynen med en kop varm kakao og drop familiemiddagen, hvis du ikke har lyst.
Compassion meditation: Sådan gør du
Meditation er også en måde at øve selvkærlighed på, og forskningen tyder på, at det virker. Compassion meditation giver faktisk langtidsholdbare positive forandringer i hjernen, viser studier.
Compassion meditation adskiller sig fra andre typer af meditation ved, at man i meditationen bevidst forsøger at udvikle positive følelser hvor andre typer af meditation har som formål at berolige sindet.
Mens klassisk mindfulness meditation sænker negative følelser og stress styrker compassion meditation områder i hjernen, der involverer empati og positive følelser som kærlighed, venlighed og medfølelse.
Der findes forskellige metoder indenfor compassion meditation og visualisering indgår i mange af dem. Rådet fra eksperterne lyder, at man begynder i det stille med at udvikle venlige følelser overfor sig selv.
Det kan du f.eks. gøre ved at visualisere, at du sidder overfor dig selv som lille. Se hvor ked af det og skrøbelig ”Lille dig” ser ud, fornem hvordan ”Lille dig” har det indeni, giv dit yngre jeg en kærlig krammer og sig trøstende ord.
Den tidligere tv- og radiovært og nuværende åndelige vejleder og forfatter Anja Steensig har begået denne fine selvkærligheds-meditation på You Tube. Tak til Anja for at jeg må linke til den.
Når det på et tidspunkt bliver nemt at være positiv overfor ”Lille dig” går du et skridt videre og visualiserer dig selv sammen med en anden person, en du har nemt ved at kunne lide. Sidste skridt på selvudviklingsstigen er at tænke medfølende tanker om en, du ikke bryder dig om, Voldemort, din chef eller Donald Trump. Prøv det, og se hvad der sker.
Lort er klamt – og det er okay
Det er vigtigt at forstå, at selvkærlighed ikke handler om at foregøgle, at livet er en fest, selvom det ikke føles sådan.
Stress er ikke fedt. Det er sindssygt ubehageligt. At blive slikket i øret uden varsel er ubehageligt. Smerte er ubehageligt. Dårlige chefer er ubehagelige at arbejde for. Konflikter i familien er rædsomme.
Du skal ikke lyve for dig selv selvom du sikkert har hørt en original eller to påstå, at bare du er positiv, så forvandler livet sig til et festfyrværkeri af lykke. Det passer bare ikke. Livet er aldrig kun positivt. Selvkærlighed handler om at rumme dig selv som du er, både de positive sider og dem, du helst vil holde skjult.
Som den amerikanske anti-selvhjælpsguru Mark Manson skriver i sin bog "Kunsten at være fucking ligeglad" så består livet for en stor del af problemer. Du kan vælge hvilken type problemer, du gider bruge kræfter på at løse og hvilken du bare vil være ligeglad med. Men problemer kan du ikke slippe for. Det samme med svære følelser.
Med andre ord: Hvis du forsøger at bilde dig selv ind, at det var fedt at skvatte i en kolort, så snyder du dig selv. Nej. Det er ikke fedt at lugte af lort. Det er klamt. Du kan iføre dig en narrehat og synge halleluja. Lort stinker stadigvæk af lort Men det er sådan det er ind imellem. Så vær ærlig overfor dig selv. Sig: Det er som det er. Jeg bryder mig ikke om det, men det er okay.
At insistere på at være positiv og stå foran spejlet hver aften og bræge »jeg elsker mig selv« har været en slaglinje i mange selvhjælpsbøger siden førnævnte Louise Hay skrev klassikeren ”Helbred dit liv” i 1980erne. I den kan man bl.a. læse, at nyresten er klumper af uforløst vrede og at leddegigt skyldes mangel på kærlighed.
Problemet med den positive selvhjælps-psykologi er ifølge Manson, at når du higer efter at blive rask, at være mindre bekymret, at være glad, så fortæller du noget inde i dig selv, at du er forkert. Det eneste der virkelig betyder noget er, at du er tilladende og medfølende overfor dig selv uanset hvordan du har det.
Selvkærlighed er ligesom en rustning. Når du har den på, er du immun overfor alt, der kommer udefra. Så har du ikke længere det samme behov for andres accept og higer ikke efter deres anerkendelse.
Kilder:
Forstå stress – den gode, den onde og den skjulte. Jørgen Folkersen. Forlaget Mind-education. 2017.
Åben og rolig. Christian Gaden Jensen. Strandberg Publishing. 2013.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Comments