I Japan, der ligger i førersædet i den højteknologiske revolution, dør så mange mennesker af hjertestop eller slagtilfælde på jobbet, at de har deres eget ord for det: Karōshi. De har også et ord for selvmord, der skyldes mental overbelastning og arbejdspres. Det kaldes for karojisatsu.
Blandt årsagerne til at japanerne går mentalt og fysisk i stykker i hobetal er absurd lange arbejdsdage, usikkerhed, for høje krav, konflikter på jobbet, organisatoriske problemer og ensidigt gentaget arbejde.
Med andre ord typiske psykosociale stressorer af den karakter man finder på mange moderne arbejdspladser, hvor præstationskravene er tårnhøje, tempoet ligeså og den teknologiske udvikling massiv og allestedsnærværende.
Så vidt vides har vi ikke japanske tilstande i Danmark, men udviklingen i Japan giver et fingerpeg om, hvad der kan ske, hvis vi ikke passer på vores mentale ressourcer.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk
besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del,
kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
I sin bog ”SLUK – kunsten at overleve i en digital verden” kalder læge og it-iværksætter Imran Rashid den digitale revolution for ”et globalt eksperiment med den menneskelige hjerne uden fortilfælde.”
Det eksperiment Rashid taler om er den stigende produktion af ufattelige mængder digitale data, som vores hjerner spammes med døgnet rundt.
Sværere at geare ned mentalt
Samtidig med at informationsstøjen er steget eksplosivt og der bliver flere og flere data, vores hjerner skal forholde sig til, er det blevet sværere at geare mentalt ned.
Vores hjerner får alt for lidt hvile, advarer Rashid. Hvor vi tidligere havde mulighed for at give hjernen naturlige pauser er mange mennesker nu online på alle tider af døgnet.
Hvad end du bruger din telefon, IPad eller pc til, skal din hjerne håndtere, analysere og bearbejde alle de data, du bevidst eller måske snarere ubevidst stopper ind i hovedet.
Ikke kun tekst og billeder men også farver, lys og blinkende features, der forsøger at fange din opmærksomhed. Hvis du er på i mange timer dagligt, så bombarderes din hjerne med input.
Det er derfor, det er vigtigt med mentale pauser, så hjernen får tid til at restituere sig. Du kan sammenligne det med en håndvask. Hvis du bliver ved med at hælde skidt og lort i vasken uden at rense afløbet, så stopper den på et tidspunkt til og svømmer over.
Når det filter i hjernen, der sorterer information overbelastes, har det konsekvenser for dit helbred på en række områder. F.eks. overbelastes de hjernecentre, der skal reagere på nye indtryk ved digitalt overforbrug.
Undersøgelser viser, at mennesker, der er dårlige til at restituere mentalt, altså at give deres hjerner nødvendige pauser, er i risiko for hjerte-kar-sygdomme, udmattelse, psykiske problemer og søvnbesvær.
Internetafhængighed, IAD
En af flere negative konsekvenser af den teknologiske udvikling er stigningen i antallet af mennesker, der er afhængige af at være på. Diagnosen internetafhængighed eller på engelsk Internet Addiction Disorder (IAD) handler netop om konsekvenserne af for meget net og for lidt virkelighed.
Definitionen på IAD er et tvangspræget onlineforbrug, der har et omfang, så det går ud over hverdagen.
Forskningen indenfor IAD viser, at mennesker med diagnosen internetafhængighed har mindre empati og er dårligere til at interagere socialt med andre. De har f.eks. sværere ved at genkende og afkode ansigtsudtryk.
Der ses også en sammenhæng mellem IAD og psykiske symptomer som stress, angst, søvnløshed, depression og lavt selvværd.
Nogle forskere ser en sammenhæng mellem væksten i ADHD-diagnoser blandt unge og øget digitalisering. Kernen i ADHD er koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
Stigende koncentrationsbesvær
Ifølge Rashid har vores evne til at koncentrere os generelt været i frit fald i flere år. I 2015 konkluderede en meget omtalt undersøgelse fra Microsoft, at den menneskelige koncentrationsevne er helt nede på 8 sekunder, 1 sekund dårligere end en guldfisk.
Flere har siden stillet kritiske spørgsmål til undersøgelsens resultater men meget tyder på, at koncentrationsevnen er påvirket. Rashid omtaler i sin bog et amerikansk forsøg, hvor forskerne fortalte en gruppe unge IPhone-brugere, at de skulle deltage i en test af et nyt trådløst blodtryks-apparat.
I virkeligheden ønskede forskerne at undersøge om de unges mobiltelefoner påvirkede deres koncentration.
Mens man målte deres blodtryk og puls blev de unge bedt om at gennemføre et simpelt spil, hvor de skulle finde ord gemt mellem en masse bogstaver. Efter et stykke tid blev deltagerne bedt om at lægge deres mobiltelefoner fra sig et sted, hvor de stadig kunne høre den.
Herefter ringede forskerne op til telefonerne under testen. Forstyrrelsen fra de vibrerende telefoner, som deltagerne var afskåret fra at besvare, betød at de klarede sig væsentlig dårligere i testen sammenlignet med, da de ikke blev forstyrret.
Blodtrykket og pulsen steg og deltagerne berettede efterfølgende om et stort niveau af ubehag og uro, der både fysiologisk og psykologisk mindede om abstinenser.
Forstyrrelser giver fejl
Undersøgelser viser, at det kan tage op til 23 minutter at genvinde koncentrationen, hver gang du bliver forstyrret. Hver gang skal du begynde forfra.
Samtidig øges risikoen for at begå fejl. Ifølge et studie fra Michigan University gør en forstyrrelse på blot tre sekunder, at du laver dobbelt så mange fejl.
Nu tænker du måske. Det gælder ikke mig, for jeg er ikke særligt meget online. Men er du nu også sikker på det? Undersøgelser viser nemlig, at vi er meget mere på end vi selv er bevidste om.
Engelske forskere undersøgte i 2015, hvor ofte deltagerne, der var i alderen 18-33 år, brugte deres smartphone. Deltagerne vurderede selv, at de havde været på 40 gange dagligt i snit.
Det rigtige svar var 85 gange eller det samme som fem timer i døgnet. Senere undersøgelser har vist betydeligt højere tal.
Så er du ligesom opdateret på situationen.
Det gode spørgsmål er nu: Hvad kan man gøre ved det? Det er der forskellige bud på. Læs mere nedenfor.
Læs også:
Kilder:
Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning. Anders Hansen. Politikens Forlag. 2016.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Comments