Jeg har tidligere fortalt dig om de fysiske stress-symptomer, som du kan læse om her. Ligesom med de fysiske symptomer på stress kan de psykiske symptomer vise sig på mange forskellige måder.
Optakten til et stress-kollaps er ofte lang og slidsom. Nogle bruger år på at overbelaste sig selv, mens de langsomt men sikkert nærmer sig afgrunden uden af den grund at sætte tempoet ned i deres liv.
Kan du lide hvad du læser? Tilmeld dig Stressfars
nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nye øvelser,
tips eller værdifuld viden. Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Undervejs på denne stressens Via Dolorosa popper små og store advarsler fra psyken op, som du kan tage bestik af eller lade være.
En af de første advarselslamper er trætheden, som du naturligvis overhører ud fra devisen, at du kan sove, når du bliver gammel.
Som tiden går uden at du reagerer på signalerne bliver din lunte kortere, du bider af ungerne og konen, laver flere fejl, overblikket ryger, du glemmer, hvor du har lagt bilnøglerne. Den slags bagateller.
De tre første tegn på stress
De første tre advarselslamper, jeg oplevede, var 1) tiltagende udmattelse i hovedet 2) kort lunte 3) vågnede med tankemylder midt om natten og havde svært ved at falde i søvn igen.
Dette er dog kun optakten, en slags forspil til den store finale, der venter forude om x antal uger eller måneder.
Når nervesystemet endelig kollapser er det som at blive ramt af en gigantisk hammer.
For mig ramte hammeren, da en syndflod af fysiske stress-symptomer haglede ned over hovedet på mig i form af synsforstyrrelser, trykken for brystet, svimmelhed og andet godt fra posen en dag på vej til arbejde.
Hertil kom nye psykiske symptomer i form af angst, kontroltab, manglende overblik, koncentrationsbesvær og andet godt. Det værste var følelsen af at nogen havde trukket bundproppen ud af mit psykiske badekar. Der var ikke mere tilbage at give af. Jeg ville gerne fortsætte med at kæmpe videre, men jeg kunne ikke.
Måneders tiltagende irritation blev afløst af vrede, skam, skyldfølelse og senere angst.
Forskel på travlhed og stress
Men hvordan ved man så, om man bare har travlt på den gode måde - eller er på vej ned ad slisken til førtidspension og invalidering? Det gør man naturligvis ved at stoppe op og mærke efter i sig selv med jævne mellemrum.
Periodevis travlhed er en del af livet, og det er faktisk en god ting at have travlt. Når du har travlt på den gode måde er krav og ressourcer i balance. Du har overblik og kontrol og får udrettet en masse.
Du føler, at du gør en forskel, hvilket giver selvtillid og mere energi. Det er, som om alt glider problemløst, og du ikke behøver at kæmpe. Det er den tilstand, der også går under navnet flow.
Hvis du husker at lade dine batterier op med jævne mellemrum, så kan du køre derudad i årevis og uden skyggen af stress. Men i det øjeblik, du begynder at belaste dig selv mere, end du sætter ind på din energikonto, er der grund til at råbe vagt i gevær. Det kan du nemlig kun gøre i kortere perioder uden at der kommer en stor regning senere.
Når du overbelaster dig selv begynder energien at gå i minus. Det, der før føltes nemt og problemfrit kræver nu en større anstrengelse. Måske øges kravene oven i købet uden at du har lagt mærke til det? Bunkerne med uafsluttede arbejdsopgaver vokser støt på skrivebordet, parforholdet knager, carport-projektet volder kvaler.
Det tager længere tid at falde i søvn om aftenen og du begynder at vågne midt om natten med hovedet fuld af tanker. Nu er travlheden ikke længere god. Du er stresset, og der er behov for at geare ned og genfinde balancen.
Mine psykiske symptomer på stress var:
Tankemylder.
Følelse af at have mistet kontrollen.
Kort lunte og irritabilitet.
Højt indre tempo, konstant rastløshed.
Angst.
Skyldfølelse.
Følelsesmæssig træthed.
Manglende selverkendelse.
Ulyst.
Følelse af utilstrækkelighed.
Skam.
Tristhed.
Nogle af ovennævnte symptomer kan også rubriceres som adfærdsmæssige symptomer.
Andre har også oplevet:
Lav selvfølelse.
Nedsat humoristisk sans.
Læs også:
Udover psykiske og fysiske stresssymptomer er der de adfærdsmæssige symptomer. Når det handler om adfærd reagerer mænd og kvinder forskelligt. Læs mere her:
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få mulighed for at stille spørgsmål om stress. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn.
