”Jeg er klam.”
”Han er en idiot.”
”Jeg er herredårlig til at holde tale.”
”Hvis jeg publicerer det her blogindlæg tror folk, jeg er analfabet.”
Kender du også dem? De her larmende småfyre, der sidder inde dit hoved og råber ubehageligheder ind i øret på dig konstant?
Pladespilleren med negative automatiske tanker kører i hak med oldgamle numre fra dit sinds mentale grammofon – og det værste er, at du ikke aner, at det sker. Konsekvensen er, at du fastholdes i dårlige vaner og handlemønstre, der er med til at stresse dig og gøre dit liv til en pest.
Småfyrene råber og skriger med skingre stemmer, at du er talentløs, grim, uværdig, bange, usjov, egoistisk, at verden er et farligt sted, at børn er umulige, at moster Oda er et fjols.
Og langsomt forpester tankemonstrene dit humør og får dig til at gøre ting du ellers ikke ville – eller undlade at gøre ting, du gerne vil. Og du gør, hvad de siger, fordi du ikke ved bedre.
De forhindrer dig i at sige dit elendige job op, som du hader, ved at påstå, at du ikke kan finde noget andet. Der er jo ingen, der vil ansætte en på din alder, hvisker de. De får dig til at råbe ”langsomme røvhul” efter medtrafikanter eller tjekke dit Facebook opslag 40 gange af frygt for pinlige stavefejl. De fortæller dig, at du burde skamme dig, når du har det dårligt, og bilder dig ind, at alle andre har en fest, mens dit liv rasler fra hinanden.
Du er styret af frygtsomme, dominerende tanker i dit hoved, og det er noget, lort, for at sige det ligeud.
Hvis du har prøvet at have et jamrende og råbende tankemonster siddende på skulderen, ved du, hvad jeg taler om. Men ved du også, hvad du kan gøre ved det? Det skal jeg fortælle dig, men først lidt viden om, hvordan dit hoved fungerer.
Nærvær bremser negative tanker
Din adfærd er langt hen ad vejen styret af ubevidste tankemønstre i sindet, der består af en ustoppelig strøm af automatiske tanker, nogle negative tanker, nogle positive og nogle neutrale. Du kører så at sige på automatpilot i en stor del af din vågne tid. At køre på automatpilot er det modsatte af at være nærværende.
Når du er nærværende i det du foretager dig, er du mindfull, og i den tilstand, hvor du er til stede i nuet fuldt og helt, kan du træffe bevidste valg. Når du ikke er nærværende, overtager sindets automatpilot styringen fra dig, og det er i de situationer, du pludselig tager dig selv i at råbe ”røvhul” efter folk - eller tænke det. Hvis du var nærværende, ville du formentlig vælge en anden løsning.
Disse utroligt belastende og meget begrænsende tankemønstre har vi alle sammen i en eller anden grad. Mange af dem bygger på (dårlige) erfaringer, vi har gjort i tidligere perioder af vores liv, og som nu kører videre på automatik selvom virkeligheden har ændret sig.
Tankemønstrene er der for at beskytte dig mod trusler. Men ofte er truslerne ikke reelle. I hvert fald ikke længere. I stedet begrænser tankemønsteret dig i at leve dit liv fuldt ud, det forhindrer dig i at gøre ting, du gerne vil, fordi dit sind tror, at det er farligt for dig.
Det er derfor elitesportsfolk mentaltræner. Idrætspsykologer arbejder meget med at ændre negative tankemønstre til positive. Det kaldes også for positive bekræftelser. De samme teknikker bruges til at kurere eksamensangst.
Et af mine mest vedholdende negative tankemønstre hænger sammen med træthed. Hvor det stammer fra aner jeg ikke, men kernen i det er, at når jeg ikke er frisk i hovedet, så kan jeg ikke præstere i forhold til andre mennesker. Siger mine tanker.
Når jeg som journalist skulle ringe en kilde op, især kilder jeg opfattede som vigtige, strittede mit sind imod af al magt, hvis jeg havde sovet dårligt om natten. Det her går aldrig godt. Du laver fejl. Du bliver til grin. Det er ikke godt nok. Mit selvbillede som en der aldrig laver fejl var under angreb. Et andet ord for den tilstand er præstationsangst.
Sjovt nok har jeg gået til eksamener efter at have ligget vågen hele natten og klaret mig fint. Faktisk er tingene altid forløbet okay, selvom jeg har været træt. Men det er tankemonstrene ligeglade med. Lige indtil jeg får mindet mig selv om, at det plejer at gå fint.
Efter at jeg gik ned med stress i 2016, er det som om trætheds-tankemonstrene har fået ny energi. Hver gang, jeg bliver træt i hovedet, råber de skingre tanker i kor: Husk nu, hvad der skete! Pas på, nu går det galt igen!
Vi har dem alle sammen negative tankemønstre større eller mindre omfang, og de giver anledning til en masse ballade og stress. Det er ikke nogle fyre, man gider have i sit hjem. Men hvad gør du så?
Lyt til tankestrømmen fra sindet
Problemet er, at du ofte ikke er bevidst om de negative tankemønstre, der kværner rundt i dit hoved. Når du først er blevet bevidst om, at de er der, så skal du finde dem.
De negative tankemønstre, småfyrene, har det med at skjule sig, så du må være opmærksom som en høg for at opdage dem.
Den negative følelse bunder tit i en tanke, du tænker, og ikke i situationen i sit selv. Du kan komme langt alene ved at blive bevidst om dine tanker, simpelthen lytte til stemmerne i dit hoved i situationer, hvor du mærker stress eller indre modstand.
Hvad tænker du i situationen? Husk. Lyt, iagttag men bland dig ikke. Lad være med at diskutere med tankerne, undlad at identificere dig med dem. Tankerne er ikke dig.
Nogle negative tankemønstre opløses af sig selv, lige så snart du er bevidst om dem. Andre ligger begravet dybt nede i sindets stinkende mødding, så der må du tage mere radikale metoder i brug for at få bugt med dem. En af de metoder kaldes bekræftelser eller affirmationer.
Bekræftelser mod stress
Positive bekræftelser er positive sætninger, du siger til dig selv inde i hovedet. Fx at alt er godt. Det skal nok gå. Jeg er skide god til det her. Med negativt fortegn: Hold kæft jeg er en taber. Taberrøv. Hvor er jeg klam.
Filosofien bag positive bekræftelser er, at det du fokuserer på, får du mere af. Når du gentager et budskab tager sindet det ind, og det bliver sandt for dig. Hvis du taler negativt til dig selv hele tiden er det det, du får.
Her er nogle eksempler på positive bekræftelser. Nogle af dem er inspireret af den amerikanske selvhjælpsguru Louise Hays bog ”Helbred dit liv” samt den danske stresscoach Bjarne Toftegårds bog ”Stress eller ikke stress”:
Alt er godt i min verden.
Andre mennesker vil mig det godt.
Jeg slapper af sammen med min familie.
Jeg er villig til at sætte mig selv fri.
Jeg går fra succes til succes og fra sejr til sejr.
Jeg skaber nu et pragtfuldt nyt arbejde.
Jeg værdsætter mig selv.
Jeg elsker og accepterer mig selv.
Jeg siger nej til x, når jeg har travlt.
Jeg accepterer det, der er godt nok.
Jeg er helt okay.
Jeg er rolig, når jeg holder tale.
Det jeg mærker lige nu er helt okay.
De positive sætninger gentages mange gange om dagen dagligt i en periode. For at forstærke virkningen, kan de siges foran et spejl.
Men bliver du så et gladere og mindre stresset menneske af at tænke ”jeg elsker mig selv” 300 gange om dagen i en måned? Muligvis. Eller måske ikke. Men du bliver i hvert fald ikke mindre stresset af at tænke ”Jeg er klam” 100 gange i timen.
Men hvordan gør du så i praksis? Læs en trin for trin guide her:
Læs også:
Vil du vide mere om bekræftelser, er nedenstående bøger et godt sted at starte:
«Stress eller ikke stress», Bjarne Toftegård.
«Helbred dit liv», Louise L. Hay.
«Hvordan man overvinder sig selv”, Torben Hanson.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn. Eller skriv til ks@stressfar.dk.
Comments