”Du er stressfri,” siger hypnoterapeuten Sten venligt, da vi er færdige. Fedt, tænker jeg. Men kan man hypnotisere gammel stress og angst væk? Og er jeg overhovedet stresset længere eller er det bare en skør idé i mit hoved?
Det har jeg sat mig for at finde svar på. Men inden jeg tager dig med på rejsen til hypnoterapeut og mentaltræner Sten Svenssons klinik i Hillerød får du lidt baggrund. For hvad er hypnoterapi, og hvorfor er det interessant i relation til stress og angst? Svaret på det første spørgsmål er simpelt.
Hvad er hypnoterapi
Når showhypnotisører som danske Jan Hellesøe får publikummer til at gøre alt muligt underligt på en scene kaldes det showhypnose. Terapeutisk hypnose handler om at åbne døren til det ubevidste sinds dybder ved at bringe klienten i en trancetilstand, hvor man er mest mulig modtagelig for psykoterapi.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt.
Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller
LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Det er i virkeligheden en naturlig tilstand, hvor vi er dybt fokuserede på en afslappet måde. Det kan sammenlignes med at være forsvundet ind i en god bog eller en film.
Svaret på spørgsmål nummer to er mere kompliceret. Det er seks år siden, jeg var sygemeldt med stress, og jeg går stadig rundt med en idé i hovedet om, at jeg ikke kan finde ro. At det stadig ikke er fixet.
Jeg har lagt krop og hjerne til en del forskellige behandlingsformer i forsøget på at slippe af med dæmonerne. De første mange måneder i 2016 var det kinesiologi, kraniosacral terapi biodynamics, psykomotorisk terapi og body SDS og siden akupunktur og andet godt fra posen af fix-min-krop-løsninger. Noget af det hjalp, andet ikke.
Ideen om at alt ikke er okay har siddet og gnavet som en irriterende sten i skoen i alle årene. Det store spørgsmål til en million kroner er om følelsen af fortsat stress er reel eller indbildt? Sidder der noget tilbage eller gør der ikke? Nu skulle svaret findes og hypnoterapi havde jeg stadig ikke prøvet.
Hypnoterapi med slotsudsigt
Min debut med hypnoterapi foregår en torsdag i begyndelsen af maj. Jeg tropper op i den lille baggård tæt på slotssøen i Hillerød og modtages af en gråskægget, venligt smilende herre i døren. Ovenpå tager jeg plads i klinikkens sofa og herren, der hedder Sten Svensson, sætter sig overfor.
Min første session af i alt fire begynder med en snak om, hvorfor jeg er der. Jeg fortæller ham min historie. Gik ned med stress i 2016. Var sygemeldt i 11 måneder. Oplever stadig eftervirkninger. Efter 10-15 minutter tager jeg plads i etablissementets bedste lænestol, får et gråt tæppe over mig, og bliver bedt om at fokusere blidt på et punkt i horisonten.
Punktet er et af de irgrønne spir på Fredensborg Slot, der rejser sig smukt og rankt på slotssøens modsatte bred. Jeg lader blikket hvile på spiret, mens Sten fortsætter med at tale med sin behagelige dybe stemme.
På et tidspunkt glider mine øjenlåg i. Sten opfordrer mig til at prøve at åbne øjnene, men af en eller anden grund kan jeg ikke. Det føles som om de er klistret fast. Det er en spøjs følelse. Jeg føler mig tung og afslappet og samtidig mere til stede, end når jeg selv mediterer eller laver afspænding hjemme.
”Tænk tilbage på den første dag på jobbet,” siger han. Jeg graver i min erindring og fisker brudstykker af minder op fra seks år tidligere. Nogle af dem behagelige, andre ikke så meget. Det var mit første job som fysioterapeut efter at jeg havde bestået eksamen, og jeg var cyklet de ti kilometer på arbejde.
Det var lige efter påske og den milde luft duftede af forår. Jeg parkerede cyklen udenfor den massive gule, bygning, der ville have gjort en fængselsinspektør stolt, og trådte ind i foyeren. Jeg satte mig foran akvariet med guldfisk og ventede. Efter lidt tid dukkede en kvindelig kollega op, som jeg også havde mødt til samtalen.
Ligesom en film
”Nu spoler du frem som en sort hvid film,” siger Sten. Jeg spoler. Videre gennem dag 1, modtagelsen, blomster, dag 2, de første måneder, travlhed, kaos, forvirring, stress, grædende kollegaer, episoden med Stasi-afhøringen, kollaps, sygemeldingen og så sygesamtalerne, de satans sygesamtaler.
Med Chefen. Jeg kan stadig genkalde mig hendes rituelle mantraer: ”Du må spejle dig i dine kollegaer. ”Munden smiler men ansigtet er blegt og øjnene døde bag brilleglassene. ”Du må spejle dig i dine kollegaer.” Rend mig i røven.
Her stopper Sten filmen og beder mig gå tilbage til start. Vi afspiller filmen nogle gange. ”Prøv nu at tænke tilbage på en episode tidligere i dit liv hvor du følte dig fuldstændig fredfyldt og afslappet. Nik når du har fundet det,” siger Sten.
Det tager lidt tid før jeg nikker. Jeg tænker på tiden, inden jeg fik børn, da jeg var single og havde en afslappet stund alene i min lænestol i lejligheden på Østerbro med altandøren stående åben og lyden af pippende fugle og duften af varm asfalt og friskbrygget kaffe.
Han guider mig til vågen tilstand og sessionen er slut. Jeg skænker et glas vand fra karaflen på det lille glasbord og sidder lidt i stilhed, inden jeg rejser mig, trasker ned ad trappen, ud i baggården og videre ud i verden.
Jeg har købt et klippekort med tre klip og vi har aftalt en ny tid. Da jeg kører hjem i bilen, føler jeg mig træt men mere klar i hovedet end da jeg kom. Jeg noterer i min log på telefonen: ”Jeg er stadig spændt i solar plexus, men i modsætning til før jeg kom er det en slags positiv forventning. Jeg er ikke bekymret over trætheden og forbinder den ikke med spændingen i mellemgulvet, som jeg ellers har haft en tendens til."
Samme aften oplever jeg en del indre uro, mange tanker og bekymringsangst. Tanker om hvordan jeg skal magte mit job, om det er for meget. En følelse af at være fyldt op, en følelse af forhøjet beredskab. Kort sagt det samme som i årevis.
Jeg forsøger at slappe af i sindet, og uroen mindskes øjeblikkeligt. Jeg minder mig selv om at min hjerne tror, at trætheden og uroen er farlig og at arbejdet overbelaster mig. Jeg husker mig selv på, at jeg ikke ved, hvor uroen kommer fra. Det kan være hvad som helst.
Farvel til dæmonerne
Et par uger senere tropper jeg igen op hos Sten i Hillerød. Vi indleder med en kort snak om, hvordan det har været siden sidst og Sten fortæller lidt om, hvordan sindet fungerer. Da jeg har taget plads i lænestolen og stillet ind på spirene, guider Sten mig ned i trancen.
Resten af sessionen arbejder vi med mine følelser. Vi går igennem alle følelser, og han beder mig visualisere dem inden jeg giver slip. Ligesom efter første gang kan jeg mærke en positiv forandring i form af mindre indre uro og mere positiv forventning.
”Du er stressfri,” er det sidste Sten siger til mig, inden jeg går. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tro. Det samme sagde en kinesiolog til mig, og det er fem år siden.
En uge efter mit andet besøg hos Sten noterer jeg i min logbog: ”Stadig meget træt men sov 10-11 timer i nat. Stadig lidt spænding i solar plexus før arbejde, men det er som om, jeg ikke længere er helt så bekymret over det. Ro i hoved. Det er som om et lag af bekymring er forsvundet.”
Det er midt i juni, da jeg møder op for tredje gang. ”Forestil dig, hvad du laver om fem år,” siger Sten, da jeg sidder i stolen. Teknikken bygger på det man kalder visualisering og er en anerkendt metode indenfor mentaltræning af bl.a. sportsfolk. Jeg går ind ad en dør og ser et lyst kontorlandskab, der minder om en redaktion indrettet i en gammel hyggelig bygning.
Jeg ser mig selv i en fri rolle. Der er medarbejdere, men jeg er ikke en af dem. Jeg er mere over. Jeg er ikke direkte chef men måske ejer? Det føles fedt. Af en eller anden grund er der ikke skyggen af fysioterapi over det, ikke en biceps i syne, ingen tunge træningsvægte, yoga-måtter eller lugten af sved og sure gummisko.
Jeg er hos Sten en fjerde gang men husker ikke indholdet. Det er egentlig meningen, at jeg også skal komme gang nummer fem men corona kommer i vejen.
Virker hypnose mod angst og stress
Er jeg så stressfri eller er jeg ikke? Virker hypnose mod angst og stress? Jeg har efterfølgende spurgt Sten Svensson, hvad han mener med, at sindet gør modstand mod ideen om, at jeg er stressfri.
Det hurtige svar er, at kroppen husker, svarer han.
”Når du genoplever noget, som tidligere blev forbundet med ubehag, så vil kroppen huske det. F.eks. hvis du opsøger din tidligere arbejdsplads, så vil der måske komme en hurtig fysisk reaktion, som selvfølgelig går over igen.”
At være stressfri er altså ifølge Sten Svensson ikke det samme som, at der ikke kan komme reaktioner efterfølgende. Men kan der sidde noget stress tilbage i systemet, som ikke er forbundet med selve begivenheden?
Altså en øget sensitivitet overfor stress generelt, det som stressforskere benævner kropslig stress og som behandlinger som f.eks. hypnoterapi ikke kan fjerne?
Når jeg tager de logiske briller, bruger min tænkende del af hjernen med andre ord, peger fakta på, at jeg for længst er kommet mig over bumpene i 2016. Det har taget tid men for første gang i mange år arbejder jeg fuld tid. Sidst jeg gjorde det var som journalist i årene op til finanskrisen.
Jeg har siden april sidste år arbejde som fysioterapeut på en psykiatrisk akutmodtagelse. Det tærer på mine mentale ressourcer at gå på arbejde, men det har på den anden side altid været hårdt for mig at ”være på.” Og på er jeg i den grad nu, hvor jeg arbejder med psykisk sårbare mennesker, som kræver opmærksomhed, nærvær og konstant tilgængelighed.
Vagterne i akutmodtagelsen på et psykiatrisk hospital er lange, ofte otte timer i streg uden nævneværdige pauser. Og så har jeg ikke engang nævnt familielivet og rollen som husslave for to børn.
Jeg har ikke på noget tidspunkt i mit liv arbejdet så hårdt i så mange timer og alligevel går det i store træk fint. Jeg sover generelt okay om natten, er klar i hovedet, kan koncentrere mig og husker nogenlunde.
Efter at have funderet over sagen i nogle dage er jeg nået til en form for konklusion. Jeg er stressfri. Den oprindelige stress-oplevelse er ude af systemet. Men mit stress-responssystem er muligvis lidt mere sensitivt end det var før i tiden. Det betyder, at der skal mindre til, før det reagerer, og det slipper jeg nok aldrig for.
Kroppens stressrespons-system en del af den menneskelige natur. Det er skabt til at beskytte mig. Stress og indre uro i et eller andet omfang er normalt.
Alligevel har jeg personligt en tendens til at måle mit psykiske velbefindende efter, om jeg føler mig fredfyldt som en svævende buddha indeni, og det gør jeg sjældent. Det er nok i virkeligheden der, problemet ligger. Jeg har en forventning om at være i zen og fuld af energi altid, og når jeg ikke er det, skriger min hjerne ”STRESS!”
Jeg beslutter mig for, at jeg faktisk er stressfri, men at min tungnemme hjerne har svært ved at fatte det, fordi det har fyldt så meget.
Hvad koster hypnoterapi?
Er du interesseret i at prøve hypnoterapi er der et rigt udvalg af muligheder på nettet. Der er store prisforskelle. Nogle tilbyder hypnotisk terapi online. Den vigtigste faktor er tillid.
Hvis du vælger Hypnohuset koster det 1250 kr. for den første behandling. Jeg købte et klippekort til tre sessioner og fik 15 procents rabat. Efterfølgende behandlinger koster 990 kr.
Du kan læse mere om hypnose og hypnoterapi på FHHDs hjemmeside (Foreningen af hypnotisører og hypnoterapeuter i Danmark).
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Commentaires