Oplever du også uforklarlige fysiske symptomer som svimmelhed, hjertebanken og træthed, selvom du for længst er raskmeldt og troede, at din stress var et overstået kapitel? Når du undersøges hos lægen er der intet galt, men du føler dig ikke rask.
Selvom diverse scanninger er negative og lægerne ikke kan finde objektive tegn på sygdom, er det ikke nødvendigvis dig, der er gal på den. Symptomer som ovenstående kan nemlig hænge sammen med forandringer i hjernens måde at bearbejde signaler på.
Kan du lide hvad du læser? Tilmeld dig Stressfars
nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nye øvelser,
tips eller værdifuld viden. Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Eller du kan da også bare vælge at støtte Stressfar.dk med et frivilligt abonnement på 10er.com.
Bodily Distress Syndrome - bds
Tilstanden kaldes på engelsk for Bodily Distress Syndrome (BDS). BDS er en forskningsdiagnose indenfor det, man kalder funktionelle lidelser. Det er en kropslig stresstilstand, der medfører sygdomssymptomer men uden, at der er en underliggende sygdom.
Ved kronisk stress er kroppen og især hjernen i alarmberedskab i alt for lang tid, i nogle tilfælde i årevis, uden at den har mulighed for at restituere og genopbygge sig selv.
Når hjerne og nervesystem bombarderes med stress-hormonet kortisol igennem lang tid ødelægges balancen mellem amygdala, der er hjernens alarmcentral, og hippocampus og pandelapperne, der bl.a. fungerer som stressbremser i den raske hjerne. Du bliver altså dårligere til at håndtere stress jo længere tid du er under pres.
Mennesker reagerer forskelligt på lang tids stress. For nogle vender kroppen relativt hurtigt tilbage til normaltilstand, når først stressbelastningen er ophørt. De oplever kun ganske få eller ingen følgevirkninger af stressen.
Andre udvikler psykiske diagnoser som angst eller depression i kølvandet på stress-forløbet. Atter andre oplever, at de kognitive og fysiske symptomer hænger ved længe efter at de burde være raske – eller i nogen tilfælde endda forværres. De går til lægen og udredes i lange forløb men alle undersøgelser, scanninger mv. er negative. De har udviklet Bodily Distress Syndrome.
Stress symptomer uden stress
”Kendetegnende for Bodily Distress Syndrome er at stress-symptomerne firkantet sagt er blevet en sygdom i sig selv,” forklarer overlæge og speciallæge i almen medicin Lene Toscano, der til daglig arbejder med BDS-patienter på Vejle Sygehus og Aarhus Universitets Hospital.
BDS er en relativt ny diagnose, og der forskes massivt i området i både Danmark og udlandet. Indtil videre tyder forskningen på, at hjernen hos de ramte er blevet dårligere til at håndtere og bearbejde de mange tusinde kropslige sansninger og impulser, den modtager dagligt.
For at beskytte hjernen mod at blive overbelastet er den indrettet med et filter, der sorterer i de mange informationer så kun de mest vigtige når frem til bevidstheden. Forskningen tyder på, at dette filter er beskadiget hos mennesker, der har været udsat for langvarigt stress. Filteret har ikke nogen eksakt fysisk placering i hjernen og kan derfor ikke ”repareres”. Man ved dog, at det har forbindelse til rygmarven.
BDS er ikke en hjerneskade
Da filteret ikke er lokaliseret fysisk, er der heller ikke tale om en hjerneskade. ”En hjerneskade er uoprettelig, men ved BDS er der tale om forandringer, der kan normaliseres igen med den rette behandling,” siger Lene Toscano.
Filtrets fejlfunktion gør at hjernen bombarderes uafladeligt med input og impulser. Den fejltolker situationen som en trussel. Konsekvensen er, at kroppen fastfryses i en permanent alarmtilstand. Den trussel, som amygdala advarede om oprindeligt, er for længst væk, men alarmen fortsætter.
Det kan fx være en vævsskade, som er helet op, men fortsætter med at give smerter og bekymring eller et signal om, at hovedet er udmattet. Helt almindelig mental træthed efter et stykke udført arbejde tolkes i stedet som en truende nedsmeltning. Du reagerer med bekymring, og bekymringstankerne sætter yderligere fart i bålet – og signalerne til hjernen.
Eksempler på funktionelle lidelser er Kronisk Træthedssyndrom, piskesmældslæsion, sygdomsangst og fibromyalgi, som alle menes at bunde i bio-psyko-sociale årsager. Dermed menes årsager, der bunder i en sammenhæng mellem fysiske, psykiske og sociale faktorer.
Minder om kroniske stress-symptomer
Symptomerne på Bodily Distress Syndrome er ligeså mangeartede som antallet af funktionelle lidelser. Mange af symptomerne ligner til forveksling kroniske stress-symptomer, fx hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, koncentrationsbesvær, lyd og lysfølsomhed, hjertebanken mv. Diffuse muskelsmerter, der skifter lokation er typisk for fibromyalgi, mens sygdomsangsten som navnet antyder, bunder i psykiske faktorer.
Der er forsket en del i årsagerne til, at nogen bliver ramt af en funktionel lidelse og andre ikke. Forskningen tyder på at kronisk stress kan være en udløsende faktor men meget tyder også på at genetik, miljø og personlighed spiller en stor rolle. Traumatiske oplevelser tidligere i livet kan øge en persons sårbarhed, hvorefter en relativt simpel begivenhed kan få læsset til at vælte.
Den øgede følsomhed i hjernen, som BDS er et udtryk for, kan heldigvis aflæres igen, forklarer Lene Toscano.
På afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitets Hospital hjælper man mennesker med BDS tilbage til en normal hverdag. Behandlingen indledes med en grundig udredning og følges op af et flere måneder langt specialiseret behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og gradueret genoptræning. Da bekymringer og sygdomsangst fylder meget for mange med BDS er adfærdsterapien en vigtig hjørnesten i behandlingen.
Tænk dig rask med kognitiv terapi
Kognitiv terapi handler om de tanker vi har om os selv og den situation, vi befinder os i. De tanker kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Katastrofetanker kan sætte gang i en nedadgående spiral, hvorimod mere realistiske tanker er med til at sænke kroppens stress-niveau.
”Den måde vi tænker på er enormt magtfuld, og derfor er sygdomsforståelsen en meget væsentlig faktor i behandlingen,” siger Lene Toscano. ”Dem der klarer sig bedst er dem, der formår at ændre deres sygdomsforståelse.”
Den graduerede genoptræning har som mål at klæde patienterne på til at agere mere hensigtsmæssigt i deres hverdag, så de ikke overbelaster sig selv.
”Mange mennesker med BDS har haft et meget højt aktivitetsniveau og har haft svært ved at sætte grænser,” forklarer Lene Toscano. Via den graduerede genoptræning lærer patienterne at navigere i deres liv, så de udvikler sig uden at overbelaste sig selv.
Ifølge Lene Toscano bliver cirka en fjerdedel af afdelingens patienter raske igen, mens godt halvdelen får det bedre. Resten rykker sig ikke.
Læs også:
Viden om funktionelle lidelser og Bodily Distress Syndrome (BDS):
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Comments