Psykiater Sebastian Swane er ekspert i behandling af angst: Langt de fleste kan lære at håndtere deres angst

Er du en af de tusindvis af danskere, der kæmper med angst i din hverdag? Mange lider med deres diagnoser i stilhed uden at opsøge hjælp, men faktisk kan den rigtige behandling af angst hjælpe de fleste, fortæller speciallæge i psykiatri, Sebastian Swane, i dette interview.

Jeg har lavet interviewaftalen med Sebastian Swane for at høre mere om hans tanker bag bogen ”Uden angst. Sådan slipper jeg de negative tanker,” som netop er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Bogen er skrevet i samarbejde med Frederik Dirks Gottlieb, som nogle måske genkender fra den populære DR-podcast ”Flyvende tallerken”.  

I bogen "Uden angst. Sådan slap jeg de negative tanker," følger vi journalisten Frederik Dirks Gottliebs terapiforløb hos angstspecialist og psykiater Sebastian Swane.

Det er efterhånden nogle måneder siden, jeg kontaktede Sebastian Swane første gang. Som fysioterapeut på en psykiatrisk akutmodtagelse i Region Hovedstaden havde jeg nogle spørgsmål om angst, og da Sebastian Swane er ophavsmand til vores skriftlige materiale om angsthåndtering, var det naturligt at række ud til ham.

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt.

Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller

LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.

Han svarede imødekommende tilbage, og fortalte undervejs i en bisætning, at han var på vej med en ny bog om angst. Min interesse var vakt. I syv år har jeg ved siden af mit virke som fysioterapeut formidlet viden om stress og angst på Stressfar.dk, og nu var der udsigt til nye vinkler og indsigt i et emne, der har haft min interesse i mange år. Vi aftalte at tales ved.   

Ekspert i behandling af angst

Sebastian Swane er ekspert i behandling af angst, og mit håb er at få svar på nogle af de spørgsmål om angst og stress – og det midt imellem –  som efter syv års ihærdig udforskning af emnet stadig ikke står helt klart for mig.

Hvad er forskellen f.eks. på stress og angst? Kan alle behandles for angst? Angst er en fejlindlært følelse, men hvorfor sker fejlindlæringen? Og hvis man ikke kan stole på sine følelser, hvordan kan man så stole på sin mavefornemmelse?

Og nu sidder vi så ved et lille bord i hans og ægtefællens penthouselejlighed et stenkast fra Øresund på 14. etage med udsigt over Amager til alle fire verdenshjørner.

Indenfor er udsigten fra min plads ved bordet mindst ligeså imponerende; tunge bogreoler fra gulv til loft proppet med viden, antikke møbler og antikviteter i alle afskygninger og et farveorgie af udsmykning på væggene, hvoraf en del består i fotografier fra Sebastian Swanes år som operastjerne i Sidney.

At Sebastian Swane er speciallæge i psykiatri er ikke så usædvanligt endda. Det usædvanlige ved den venlige mand på den modsatte side af bordet er, at han både er tidligere operasanger og specialist i angst, OCD og personlighedsforstyrrelser.

Begge dele er en sjældenhed blandt danske psykiatere, hvoraf flertallet arbejder med psykotiske lidelser.

At han har en fortid indenfor opera er faktisk et godt match, mener Sebastian Swane. Opera ér i sin essens psykologi. »De to verdener hænger mere sammen, end man lige skulle tro, og min interesse for opera har nok altid ligget meget i det psykologiske,«  fortæller han.

Før han blev psykiater, var Sebastian Swane operasanger og sang i tre år på Sidney Operaen i Australien, hvor han blev headhuntet til af verdensdirigenten Richard Bonynge.

Et af bogens vigtigste budskaber er, at forståelse er alfa og omega, hvis man vil have succes med at behandle angst. Så afgørende er det, at Sebastian Swane har udviklet sin helt egen terapiform om netop det: Neurologisk bevidsthedsterapi, kalder han det.

Udgangspunktet er den nyeste neurologiske forskning, og med den som afsæt bruger Sebastian Swane meget energi på at forklare patienten, hvordan hjernen fungerer i relation til angst.

Det er vigtigt at forstå angsten

Du taler meget om forståelse. Hvorfor er forståelse så vigtigt?

»Fordi forståelsen af, hvad der sker i amygdala er vigtig for at slippe af med angst. Erkendelsen af, at schemaerne fordrejer virkeligheden er første skridt i behandlingen,« lyder svaret fra Sebastian Swane, der lige får kastet et par centrale fagudtryk op i luften. For hvad er amygdala og hvad betyder schemaer?

Her vil jeg nøjes med et kort oprids baseret på bogen. Der findes forskellige typer af angst. Nogle typer af angst er f.eks. fobier eller panikangst, der udløses af konkrete situationer på baggrund af fejlindlærte erfaringer.

Et eksempel fra bogen er, at Frederik Dirks Gottlieb får angstanfald, hvis han skal med metro. Andre typer angst har rod i vores barndom, og igen er der tale om fejlinstallationer.

Disse kaldes på fagsprog for schemaer. De negative schemaer er uhensigtsmæssige antagelser og adfærdsmønstre, som vi har indlært i barndommen fordi et eller flere af vores grundlæggende behov ikke blev mødt i vores opvækst.

Typisk behov for kærlighed, tryghed, forståelse og omsorg. Det kan som voksen give sig udtryk i lavt selvværd, følelsen af at være svag eller forkert, oplevelsen af at være udenfor og angst for at blive svigtet.

Fordi kærlighed og omsorg er essentielt for, at vi kan udvikle os til mentalt sunde væsner, opfattede vores barnepsyke manglen på kærlighed og omsorg som en trussel, som den skulle være opmærksom på i fremtiden.

I opera udtrykker musikken personernes ubevidste psyke, det vil sige alle de følelsesmæssige dramaer, der ligger og simrer nedenunder selve handlingen på scenen. På den måde minder opera og psykiatri om hinanden, fortæller Sebastian Swane.

Truslen blev derfor lagret som en mental note i hjernens alarmcentral, amygdala, da vi var små. En af amygdalas opgaver er at scanne vores liv for mulige trusler, og hver gang den opdager noget, der minder om schemaet fra barndommen, slår den alarm. Alarmen mærker vi som et fysisk ubehag i kroppen.

På den måde ligger fortidens uheldige adfærdsmønstre, schemaerne, som skjulte ”vejsidebomber” i vores psyke og venter på at eksplodere, når vi møder en situation, der minder om noget kendt.

Fire reaktionsmønstre under pres

Når en ”vejsidebombe” fra fortiden detonerer har vi fire forudprogrammerede reaktionsmønstre, vi kan reagere med. Det kalder man modes. Modes er cooping-strategier, der skal hjælpe os med at undgå at scemaerne og de dårlige følelser fra barndommen reaktiveres i nuet.

De fire modes er:

1) Barnemode (sårbart barn/ vredt barn/ impulsivt barn).

2) Kritiske modes (krævende/ straffende/ alarm).

3) Coping-modes (pleasende/ dominerende-aggressiv/ skjold).

4) Sunde modes (sund voksen/ trygt, glad, legende barn).

Det var en kort introduktion. Tilbage til forståelsen. En af Sebastian Swanes vigtigste pointer er altså at få patienten til at forstå, at angst handler om tolkning.

»Angst opstår først, når man bliver bevidst om amygdalas overlevelsessymptomer i kroppen, og i kombination med den situation man befinder sig i, tolker dem som angst. Da amygdala kan lære, at noget er farligt, som ikke er farligt, vil den reagere på samme måde, som hvis det var farligt og sætte overlevelsessymptomerne i kroppen i gang. Når man mærker disse, vil man nemt blive forledt til at tro på, at det amygdala reagerer på, så er farligt, da man jo kan mærke det i kroppen, « forklarer Sebastian Swane.

Lidt forenklet kan man sige, at stress- og angstresponsen er en fysiologisk reaktion udløst af amygdala via hormoner eller det sympatiske nervesystem. Amygdala kender ikke forskel på fantasi og virkelighed. Den har ingen logik og kan ikke beslutte noget. Formålet er udelukkende at hjælpe os med at undgå at komme til skade.

Følelser er tolkninger af kroppen

Hvilke følelser der udløses, om vi føler stress, angst, vrede, utilstrækkelighed osv., er afhængigt af vores egen individuelle tolkning i den enkelte situation. Amygdalas reaktioner tolkes altså af os selv som angst. »Følelser er bevidste tolkninger af kropslige fornemmelser,« siger Sebastian Swane.

I bogen nævner Sebastian Swane flere eksempler, bl.a. en situation, hvor to personer skal springe i faldskærm. Begge personers amygdala slår alarm og sender en kaskade af stress ud i kroppen, men de tolker situationen forskelligt.

Den ene ser det som en fed udfordring og oplever derfor et positivt adrenalinsus. Den anden er rædselsslagen og oplever angst. Om man tolker det ene eller andet hænger sammen med tidligere erfaringer og viden.

Operaen i Sidney i Australien var Sebastian Swanes arbejdsplads i tre år. Efter ti år som operasanger valgte han at skifte karrierespor og blev speciallæge i psykiatri.

Mange stressramte oplever symptomer, der til forveksling ligner angst.  Hvordan ser du forskellen på stress og angst og kan man godt udvikle en depression eller angst uden nogensinde at have været stressbelastet?

»Angst kan defineres ved at man oplever en vedvarende følelse af frygt eller bekymringer uden at der er en trussel, hvor stress er en fysiologisk reaktion på en reel belastning. Depression kan udvikles, hvis man er genetisk disponeret for det, hormonelt eller uden en klart udløsende årsag. Det samme med angst. Så man kan godt udvikle angst eller depression uden at have været stresset.«

Hvordan er din forståelse af, hvad senfølger efter stress er? Er det i virkeligheden angst, vi taler om, når man f.eks. taler om Bodily Distress Syndrome, altså kropslig stress?

»Symptomerne på stress og angst overlapper ofte men det klassiske bds handler ikke om angst, men det kan føre til angst. Bds er langvarige symptomer på stress på grund af et overaktivt nervesystem. Burnout-syndrom, også kaldet udbrændthed, er heller ikke angst i sig selv men kan føre til forværring af angst.«

Sebastian Swane forklarer i bogen om ”sund voksen-mode” i modsætning til de kritiske modes og barne-mode og lærer Frederik, hvordan han i situationer med angst skal få sin ”sunde voksne” på banen med rationelle modargumenter til de kritiske tanker.

Kommer bevidste rationelle tanker og negative automatiske tanker fra samme sted i hjernen?

»Sund voksen er indlæring. Det er ikke noget, vi er født med. Det er også et schema. Det er rationelt og kommer fra det, der kaldes præfontalt cortex, der hvor bevidstheden sidder. De negative automatiske tanker kommer fra samme sted, og det gør alle andre tanker også. Tankerne kan være positive eller negative, men når amygdala reagerer på en trussel farves tankerne af det og bliver negative. Amygdala er farvet af schemaerne,« forklarer Sebastian Swane.

Det er ifølge Sebastian Swane ikke altid, at vi er bevidste i situationen om de negative automatiske tanker. Ofte mærkes de som fornemmelser og følelser, men tankerne ligger nedenunder.

Hvad med gruble-tanker?

»Ruminering er bekymringer, hvor du i tankerne prøver at løse et problem. Bekymringstanker er bevidste reflektioner. De forsøger at løse bekymringerne, men bekymringer løser intet, de forværrer kun stress og angst.«

Du siger, at man skal være bevidst for at bekymre sig. Men der er vel ikke nogen, der går i gang med at bekymre sig med vilje? Noget sætter vel bekymringen/ grubleriet i gang, og det er vel ubevidst, ind til man bliver bevidst om det? Eller hvad?

Som speciallæge i psykiatri og ekspert i angst, OCD og personlighedsforstyrrelser møder Sebastian Swane rigtig mange mennesker med følelsesmæssige udfordringer, herunder angst. Det er hans erfaring, at de fleste med de rigtige metoder kan behandles for angst med succes.

»Bekymringer er koblet tættere til et hjernecenter, der hedder BST end til amygdala, fordi bekymringer kræver, at man er bevidst om potentielle risici eller farer og grubler over dem. Men initieringen af bekymringerne sker automatisk.«

Overdrevne bekymringer giver angst

At bekymre sig om alt muligt er noget, der plager rigtig mange mennesker. Når det tager overhånd, kan det udvikle sig til generaliseret angst, sygdomsangst eller andre former for angst-diagnoser.

I Sebastian Swanes forståelse af psyken skelner man mellem problemer og bekymringer. Problemer kan løses, bekymringer er meningsløse fordi der ganske enkelt ikke er en løsning. Hvis man kan indse, at det er meningsløst at bekymre sig, så kan man lære at stoppe dem.

Det er netop det, man lærer i psykoterapi og som Frederik Dirks Gottlieb lærer i bogen. Her hjælper Sebastian Swane med at styrke Frederiks ”sunde voksne”, så det bliver nemmere for ham at tilbagevise bekymringstankerne med rationelle argumenter.

I nogle situationer er det naturligt at føle ubehag eller frygt. Hvordan ved man, at der er et schema på spil?

»Det kan man mærke i kroppen. Schema-følelser reagerer voldsomt på små ting. Man kan bruge den tommelfingerregel, at følelser, der er forbundet med schemaer ofte er overdrevne og uforholdsmæssigt stærke i forhold til situationen.«

Hvad stiller man op, når det sker?

»Erkendelsen af, at schemaerne fordrejer virkeligheden er første skridt i at blive rask. Vær opmærksom på, hvilke modes og coping-modes der er i spil. Hvis man kan neutralisere de kritiske tanker ved at komme med rationelle modargumenter, vil man kunne lære at erstatte dem med disse på sigt. Man kan evt. forestille sig, at det er en anden person end en selv, der står i situationen. På den måde kobles de kritiske modes fra, og de underliggende schemaer og amygdalareaktioner afkobles, og det bliver derfor nemmere at se det hele mere objektivt.«

Hvis schemaerne forvrænger virkeligheden, betyder det så, at man aldrig kan stole på sin mavefornemmelse?

»Selvfølgelig kan man det. Men hvad er mavefornemmelse egentlig? Mavefornemmelse er vaner. Vaner bygger på erfaring, som ofte er fornuftig. Men hvis en mavefornemmelse bygger på et schema, som giver forkerte fortolkninger af virkeligheden, så er det problematisk at stole på mavefornemmelsen. Det er derfor en god idé at lære at kende sine schemaer,” siger Sebastian Swane.

De uheldige schemaer fra opvæksten, som hænger ved hos mange af os og påvirker vores nutid, findes der 18 af. For at undgå, at schemaerne og de ubehagelige følelser reaktiveres udvikler angst-ramte ofte det, man kalder coping-strategier. De strategier kan være enten pleasende, dominerende eller undvigende. Undvigelsesadfærd og angst hænger tæt sammen. Problemet er, at det i nogle situationer er fornuftigt nok, at trække sig.

Hvordan kender man forskel på irrationel undvigeadfærd og rationel undvigeadfærd, hvis man ikke kan stole på det, man mærker indeni?

»Rationel undgåelsesadfærd støtter din personlige trivsel og hæmmer ikke dine mål. Irrationel undgåelsesadfærd kan føles befriende i situationen, men forværrer angsten på sigt og løser ikke problemet.«

Psykoterapi virker på stress og angst

Ifølge Sebastian Swane er der solid evidens for, at psykoterapi virker til behandling af angst og stress. Han benytter selv en bred vifte af teknikker, herunder schema-terapi og kognitiv adfærdsterapi. Han benytter også metakognitive teknikker og sin egen neurologisk bevidsthedsterapi, der bygger på neurologisk forskning. »Den er endnu ikke videnskabeligt testet, men jeg har gode erfaringer med at bruge den.«

Terapi kan ikke hjælpe alle men mange kan have gavn af det. Helbredelsesraten for ren panikangst er ifølge Sebastian Swane tæt på 100 procent, hvis personen er normalt begavet, der ikke er andre sygdomme eller psykiatriske lidelser i spil og personen er motiveret og følger instruktionerne. Det er ligeledes vigtigt, at terapeuten er en erfaren kognitiv adfærdsterapeut, som har en god alliance med klienten. 

Frederik lider af angst men kan man også behandle stress?

»Ja. Stress hænger tit sammen med generaliseret angst og opstår ofte på grund af leveregler, der igen hænger sammen med krævende og straffende modes. Leveregler dækker over ting vi gør uden at være særlig bevidste om det. De handler om accept, præstation og kontrol. F.eks. at vi stiller alt for høje krav til os selv, og det bliver man stresset af. Stress kan også opstå af, at vi underkaster os andres leveregler, så vi ikke får sagt fra i situationen. Eller på grund af vedvarende ydre belastninger i forhold til økonomi, problemer i ægteskabet eller på arbejdspladsen.«

Levereglernes formål er at holde schemaerne fra barndommen på afstand men i virkeligheden er de mere skadelige end gavnlige, mener Sebastian Swane. Prisen kan være angst, depression og lavt selvværd.

Et brugbart råd til at gennemskue, om man stiller for høje krav til sig selv eller lader sig styre for meget af andre er at forestille sig, at det er en anden end en selv, der står i situationen. F.eks. en god ven. På den måde omgår man sine usynlige leveregler og kritiske tanker og pludselig kan man klart og tydeligt se, at det jo ikke er rimeligt.

Sebastian Swane havde høje ambitioner som ung og drømmen om at blive operasanger og siden psykiater gik i opfyldelse. At have høje ambitioner er ikke uforeneligt med et sundt psykisk helbred, så længe man lytter til "den sunde voksne" inden i. Problemerne opstår, hvis de krævende modes overtager kontrollen.

Lær at styre dine ambitioner

Hvordan kender man forskel på gode, sunde ambitioner og de krævende modes, der stiller alt for høje krav?

»Det er ikke noget problem at være ambitiøs så længe det er den sunde voksne, der er i kontrol. Men hvis du går ned med stress, angst eller depression, så er du styret af den krævende mode. Og den vil bare kræve mere og mere af dig uanset, at det går ud over dit mentale helbred.«

Hvordan ved man, at man er sluppet af med angsten?

»Hvis du oplever, at du ikke er 100 procent rationelt overbevist om, at noget ufarligt ikke er farligt men måske kun 70 procent så skyldes det, at amygdala stadig har en fejlindlæring. Det føles farligt men er det ikke.«

Sebaastian Swane arbejder på 15. år som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor han leder Psykoterapeutisk Klinik under Psykiatrisk Center København. Han har ved siden af en velbesøgt privatpraksis i hjemmet på Amager.

Han er ved siden af uddannelsen som speciallæge i psykiatri specialist og supervisoruddannet psykoterapeut i flere evidensbaserede metoder. Han er oprindeligt uddannet operasanger ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Royal College opera School i London. Han nåede at være operasanger i ti år, herunder tre år i operaen i Sidney i Australien. 

Du kan læse mere om Sebastian Swane og hans arbejde på hjemmesiden www.sebastian-swane.dk.

Kilde:

Interview med psykiater og speciallæge Sebastian Swane.

Uden angst. Sådan slap jeg de negative tanker. Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane. Lindhardt og Ringhof 2024.

Læs også:

Hvorfor usunde leveregler fører til stress og angst – og hvordan du slipper af med dem

Slip af med angst: Sådan bruger du eksponering til at hele et stressoverfølsomt nervesystem

Undgå arbejdsrelateret stress: Hvordan du lærer at toppræstere på jobbet uden stress

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.