Støt på 10er
top of page
Kim Selsø

Slip af med kognitive symptomer efter stress: Træn din hjerne skarp med billedkort

Opdateret: 9. jun.

En række nye metoder til træning af hjernen har de senere år set dagens lys. En af dem er billedkort. Fordi billeder stimulerer hjernen på flere planer kan du både bruge billedkort til at træne kognitive og følelsesmæssige udfordringer.


Et af de førende firmaer på området er Dialoogle, der har til huse i hjertet af Nørrebro i København.


Fra sit kontor tæt på Nørrebroparken og i gåafstand til kvarterets hyggelige butikker og caféer har direktør og stifter Michael Koefoed i en årrække arbejdet målrettet på at udbrede billedkort som metode til træning af hjernen. En metode, som går stik imod tidens digitale trends med mobilapps og computerprogrammer.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt.

Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook

eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk



Til gengæld rimer billedkortene med deres rolige farver og blide former på mindfulness og nærvær, hvilket er med til at understrege kortenes funktion.


Michael Kofoed, direktør Dialoogle
Billedkort er et analogt værktøj, der er udviklet til at stimulere hjernens visuelle centre og der igennem skabe nye tankespor, forklarer Michael Koefoed. Foto: Dialoogle.

Billeder stimulerer hjernen

Dialoogle-kort er kort med billedmotiver produceret på god, gammeldags print i en rustik kvalitet, som man faktisk nyder at have i hænderne. De er designet til at blive rørt ved af nysgerrige hænder, vendt og drejet og iagttaget. Ikke noget hastværk her. De er 100 procent offline i en tid, hvor det meste er online.


Filosofien bag Dialoogle-kortene er, at billeder starter tankespor i hjernen. Krydses de i nye kombinationer, opstår nye løsninger og nye ideer, som kan danne udgangspunkt for en samtale om de tanker og følelser, billederne sætter i gang.

”Dialoogle er udviklet til at understøtte den visualisering, der sker i hjernen, når vi tænker og taler. Vi skaber billeder i hjernen, når vi læser og lytter til hinanden,” siger Michael Koefoed.


De forandringer, der sker i hjernen, i forbindelse med læring eller dannelse af nye vaner og mønstre kalder hjerneforskere med et fint ord for hjernens plasticitet. Det er et emne, der de senere år er forsket intensivt i.


Kvinde laver øvelse med billedkort
Billedkort kan bruges til at træne kognitive funktioner som opmærksomhed og koncentration eller som redskab til at dykke ned i følelsesmæssige problematikker. Foto: Dialoogle.

Ifølge Michael Koefoed har Dialoogle da også rådført sig med forskere i udviklingen af konceptet, da videnskabelig evidens er en vigtig grundpille i filosofien bag Dialoogles billedkort.


Michael Koefoed fortæller, at Dialoogle-kortene især er populære i pædagogiske miljøer, f.eks. i forbindelse med lærings-situationer, men de benyttes også flittigt indenfor HR, personlig udvikling og til f.eks. stresscoaching.


Kognitive symptomer efter stress

Som læsere af Stressfar.dk vil vide, kæmper mange stressramte med kognitive og følelsesmæssige symptomer i lang tid efter et stress kollaps. De fleste vælger at leve med skavankerne – måske fordi de ikke aner, hvad de skal stille op.


Men faktisk har hjernen lige så meget gavn af genoptræning som et brækket ben. Metoderne er bare en smule anderledes.


Hjernen har en række centre, der modtager millioner af input fra vores sanser. En stor del af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder, altså ting du ser med dine øjne. Et andet center tager sig af auditive signaler, lyde med andre ord, og et tredje center håndterer berøring mv.


Det handler om overlevelse

Den visuelle del af cortex, som det hedder på forskersprog, modtager signalerne fra sanserne, analyserer billederne og sender instrukser videre via nervebanerne til andre dele af hjernen, organsystemer, muskler mv.


Informationer til det visuelle cortex handler om farver, form og meget andet men noget af det vigtigste er relateret til ansigtsgenkendelse. Når du kigger på et andet menneske, registrerer din visuelle hjerne bittesmå detaljer i den andens ansigt og mimik.


Det handler selvfølgelig om overlevelse. Står du overfor en venlig person eller en sur satan, der vil dig det ondt.



Træn empati med billedkort

I en terapeutisk kontekst er ideen med billedkortene at agere en slags dåseåbner, der kan åbne op for nye måder at anskue verden på.


Ord som mentalisering og indlevelse er nøgleord i forhold til at forstå hvad kortene kan bruges til. Mentalisering er at forstå adfærd ud fra f.eks. følelser, tanker og behov. ”Billeder kan hjælpe med at tolke, forstå og interagere med hinanden. De kan hjælpe til at gøre det lettere at leve sig ind i andres situation og forstå deres følelser, siger Michael Koefoed.


Det kan for nogle være svært at sætte ord på hvordan de har det indeni. Her kan de visuelle motiver være med til at gøre det nemmere at åbne op for en samtale om emner, man måske ikke har lyst til at tale om.


”Det kan også være den omvendte situation. At et særligt motiv får en til at tænke på noget positivt, noget, der gør en glad,” siger Michael Koefoed.


Ud over følelsesmæssige problematikker er billedkort velegnede til huskeøvelser, der stimulerer den visuelle del af hjernen. Det kan også bruges til at træne koncentration og vekslende opmærksomhed, det man populært kalder multitasking.


Dialoogles billedkort har i dag brugere i mere end 40 lande.


Køb dit eget træningssæt

Stressfar.dk har i samarbejde med Dialoogle udviklet et sæt øvelser, der er målrettet kognitiv genoptræning efter stress. Læs mere og køb træningspakken inklusive 15 eksklusive pocket-kort her.



Læs også:








Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk








208 visninger0 kommentarer

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page