Dårligt psykisk arbejdsmiljø har store personlige konsekvenser for det enkelte individ, det ødelægger trivslen og fjerner enhver arbejdsglæde. Det koster for resten også arbejdspladsen og samfundet en formue.
Heldigvis er lovgivningen de senere år kommet op i omdrejninger, og psykisk mistrivsel på jobbet er ikke længere noget, man kun taler om i skåltaler.
Nu er det er faktisk muligt, at gøre noget ved dårligdommene, og arbejdsgiveren har tilmed pligt til det.
Det vigtigste du skal vide om arbejdsmiljølovgivningen er, at din arbejdsgiver til hver en tid har det overordnede ansvar for, at dit arbejdsmiljø er sundt og sikkert. Arbejdsgiveren har også pligt til at sikre sig, at reglerne bliver fulgt.
Dit ansvar som ansat er at overholde reglerne, følge instruktioner og melde videre til arbejdsmiljørepræsentanten eller din leder, hvis du oplever problemer.
Men hvornår er arbejdsmiljøet usundt? Hvordan gør du noget ved det, og hvor kan du klage, hvis det hele sejler, og din arbejdsgiver er en umulius?
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der
er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på
Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros
til ks@stressfar.dk.
Hvad er dårligt psykisk arbejdsmiljø
For at vurdere om dit og dine kollegaers psykiske arbejdsmiljø er indenfor skiven eller helt i hegnet er det meget godt at vide lidt om stressorer.
En stressor er noget, der belaster dig psykisk og sender dit nervesystem på overarbejde. Når arbejdstilsynet gransker det psykiske arbejdsmiljø, tager de udgangspunkt i fem AT-vejledninger, som i detaljer beskriver forskellige belastende faktorer, altså stressorer, på en arbejdsplads.
Her er de fem hovedtemaer, arbejdstilsynet har fokus på:
Uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
Psykisk og fysisk vold, herunder trusler om vold.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
Stor arbejdsmængde og tidspres.
Med uklare krav menes krav, der enten er utydelige eller uforenelige. Det kan være, at du i dit job skal tage mange forskellige hensyn, der strider imod hinanden. Det kan også være, at opgaverne er uforudsigelige, at du ikke aner, hvordan du løser dem eller ingen idé har om, hvorfor de skal laves.
De følelsesmæssige belastninger har en vejledning for sig selv. Når man arbejder med mennesker som f.eks. sygeplejerske, pædagog eller lærer, stilles man hver dag overfor følelsesmæssige krav. Hvis krav og ressourcer ikke matcher, har du et problem.
Det at skulle sætte sig ind i og rumme andre menneskers situation, tanker og følelser dag efter dag kan være en voldsom belastningsfaktor. Tilsvarende med vold, trusler, chikane, mobning og tidspres. Den belastning har arbejdsgiveren pligt til at håndtere.
Du kan finde links til vejledningerne nedenfor, hvor du kan læse meget mere om de enkelte punkter.
Sådan fungerer arbejdsmiljøloven
Reglerne om psykisk arbejdsmiljø er forankret i bekendtgørelse 1406 fra 2020, der igen er en del af arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven er det, man kalder en beskyttelseslov, der med 90 paragraffer opstiller reglerne for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Den er lavet for at beskytte dig og dine kollegaer
Den er samtidig en rammelov, der fortolkes via bekendtgørelser og vejledninger. Det er de vejledninger, du læste om lige før.
Hvordan du genfinder arbejdsglæde og trivsel: Tag med til karriereafklaring hos coach Charlotte Gade
Loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og gælder alle arbejdspladser i Danmark fra den lille enkeltmands-virksomhed til Novo Nordisk.
Formålet med det hele er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for os alle sammen, når vi går på arbejde.
Brug din arbejdsmiljøorganisation
En lov er ikke noget værd, før den udmøntes i praksis. Den praktiske udmøntning af arbejdsmiljøloven sker dels igennem Arbejdstilsynet og dels via den enkelte arbejdsplads´ arbejdsmiljøorganisation. Alle arbejdspladser med mere end ni ansatte skal efter reglerne have en.
På større arbejdspladser er arbejdsmiljøorganisationen organiseret i flere lag. Det nederste lag består af en arbejdsmiljøgruppe, hvor den lokale leder sidder sammen med den lokale arbejdsmiljørepræsentant, som du har været med til at vælge.
I gamle dage havde man et tostrenget system med en arbejdsmiljøorganisation og et samarbejdsudvalg, hvor tillidsmanden sad.
Det har man mange steder valgt at slå sammen i dag under det man kalder en MED-aftale. MED står for Medindflydelse og Medbestemmelse. Det er især offentlige arbejdspladser, der benytter sig af MED-modellen.
På lokalt niveau løses de problemer med arbejdsmiljøet, der er lige til at gå til. Et problem, der ikke kan løses lokalt, f.eks. fordi det koster penge, registreres i en handleplan og sendes videre op i systemet, hvor det behandles i udvalg, hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret.
Hvad laver din AMR
Din arbejdsmiljørepræsentant er din indgang til systemet, og det er her, du kan ændre på ting, der ikke fungerer. Din AMR repræsenterer dig og dine kollegaer i samarbejdet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Den lokale arbejdsmiljøgruppe med din leder og arbejdsmiljørepræsentant har til opgave at samarbejde, kontrollere, forebygge og motivere/ inddrage.
Du kan altid henvende dig til din AMR, hvis du oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø (og det fysiske selvfølgelig). I kan tale fortroligt, eller du kan bede din AMR om at gå videre med sagen i arbejdsmiljøgruppen.
Arbejdsmiljøorganisationens arbejde er rodfæstet i nogle regler, som det er arbejdsgiverens, herunder den lokale ledelses, ansvar at overholde.
Når systemet fungerer, bliver problemerne løst i fordragelighed, og alt er godt. Sådan er det desværre ikke altid.
Klag over dit eller andres arbejdsmiljø
Læs os være ærlige. Der findes nogle stygge arbejdspladser rundt omkring, hvor det psykiske arbejdsmiljø er decideret giftigt.
I de grelle tilfælde har du som medarbejder mulighed for at klage direkte til Arbejdstilsynet. Du kan klage over dit eget eller andres arbejdsmiljø, hvis du mistænker, at arbejdsmiljøreglerne overtrædes. Din klage er fortrolig.
Arbejdstilsynet anbefaler, at du først søger hjælp i din egen arbejdsmiljøorganisation eller hos tillidsmanden, inden du går videre.
Læs mere om klagemulighederne.
Find yderligere information på Arbejdstilsynets hjemmeside eller på bfa-web.dk, BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø.
Kilder:
AT-vejledning: Uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
AT-vejledning: Psykisk og fysisk vold, herunder trusler om vold.
AT-vejledning: Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
AT-vejledning: Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
AT-vejledning: Stor arbejdsmængde og tidspres.
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Læs også:
Hvordan du genfinder arbejdsglæde og trivsel: Tag med til karriereafklaring hos coach Charlotte Gade
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Comments